Wellness i verdensklasse

Like

Slap af i vores hyggelige spaområde med saltvandskar, dampbad og sauna. Adgang til spaområdet er inkluderet i alle vores behandlinger, som favner en bred vifte af facials, beauty, kropsbehandlinger, saunagus og massage.

Saunagus

En effektiv måde at få fornyet energi i kroppen. I dampene fra de æteriske olier på saunaovnens glohede sten, guider vi dig igennem en på alle måde sveddryppende oplevelse, hvor effekten af de anvendte oliers urter forklares løbende undervejs.

Massage

På vores massagemenu finder du en vifte af behandlinger, der dækker samtlige af dine behov lige fra ahh til av. Både hænderne, der masserer, og de 100% økologiske produkter, de gør det i, er udvalgt med den allerstørste omhu, så glæd dig.

Kropsbehandlinger

At behandle sin krop med omtanke handler ikke kun om at være aktiv, men også om at slappe af. Derfor tilbyder vi et alsidigt program af plejende og helende kropsbehandlinger, som alle udføres i vores egne 100 % rene og økologiske produkter.

Spapakker

Hos Arndal har vi lagt hoved, krop og sjæl i blød for at finde de lækreste spapakker til dig. Resultatet er en række spændende kombinationer, som på hver deres måde kan gøre underværker ved din krop og få tiden til at stå ganske stille.

Par

Arndals parmenu er en særlig menu til dig, som ønsker at dele din spaoplevelse med en, du holder af. Her finder du en række behandlinger, du og din kæreste, søster eller veninde kan nyde I vores parrum – side om side, på hver jeres bløde briks – så I er sammen om jeres spaoplevelse.

Ansigtsbehandlinger

Arndals ansigtsmenu består af lige dele kærlig kompetence og ekstraordinære produkter, der vil gøre underværker for dig både mens du hviler på den komfortable briks og længe efter, du har rejst dig fra den.

Hænder & fødder

Dine hænder og fødder er dit allervigtigste værktøj – og dit visitkort. Velplejede hænder og fødder er med til at gøre et godt førstehåndsindtryk, og så er de altså også en helt anden fornøjelse at bære på, både hvad synet og følelsen angår.

Voksbehandlinger

Vores voksbehandlinger fjerner hårene med roden. Det betyder, at du er hårfri i en længere periode. Befriende tanke, ikke? Vi anvender en skånsom voks til de sarte områder, hvor huden efterlades blød og hel.

Om udbyderen

Jeg kan ikke sige, hvad der kommer til at gøre udslaget for netop dig. Måske første gang, du læner dig tilbage i vores jacuzzi og opdager, hvor fredfyldt her er, og hvor sjældent man egentlig oplever det i den travle by?

Måske den formiddag, hvor din kalender endelig giver efter og lader dig dumpe lige ned i en timelang forkælelse hos en af vores erfarne behandlere, der med økologiske olier og en produktvifte, der matcher lige netop dine behov, sender dig genopladet tilbage til virkeligheden?
Eller måske den aften, hvor du vælger at bortføre din udkårne til en lille, hyggelig destination, som ligger så langt væk fra hverdagen, at det rent faktisk kan lade sig gøre at glemme alt om tid og sted?

Arndal er et ganske særligt sted, men tag mig ikke på ordet, kom selv og se.

Aktiviteter
Logo

Arndal Spa & Fitness

Store Kongensgade 21
1264 København K

Vis kontaktoplysninger

Hjemmeside


København

Send en besked til Arndal Spa & Fitness.
Det eneste vi skal bruge er din mailadresse for at kunne svare.

OnePlaze