Bridge Walking Lillebælt

Like

Du kan tage til Sydney eller til Lillebælt. Begge steder kan du gå oven på en bro. Opleve højden. Suget i maven. Den spektakulære og uhindrede udsigt. Nyde vandet, skibene, udsigten mod land, vinden og vejret. Den svage rysten i broen, når toget kører over broen. 

Bridge Walking Lillebælt oplevelsen

Turen starter ved Velkomstcentret. Her bliver du modtaget af vores dygtige guider, der forbereder dig på den fantastiske tur, du skal ud på. Sammen går I fra Velkomstcentret til Lillebæltsbroen, hvor du bliver koblet til et sikkerhedssystem – og så går det opad! Op til 60 meters højde og ud på turen over broen. Undervejs fortæller guiden om broens arkitektur, historien, byggeriet og naturen omkring Lillebælt.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i højden!

Fakta - En standardtur tager ca. 2 timer inkl. sikkerhedsinstruktion og omklædning. Der er plads til 20 deltagere pr. tur.

Sikkerhed

  • Du skal være min. 140 cm
  • Husk praktisk fodtøj
  • Bridgewalking er ikke egnet for bevægelseshæmmede og meget overvægtige gæster. Gangbroen er kun 49 cm bred
  • Du skal være i nogenlunde god form. Det er en gåtur på 2 timer med en del trappetrin undervejs
  • Du må ikke være gravid ud over 23. uge
  • Af sikkerhedsmæssige årsager må du ikke medbringe løse genstande (heller ikke mobil, kamera, druesukker, insulin, astmaspray etc.). Du får udleveret en heldragt til turen, som i øvrigt må tages med hjem
  • Du må ikke have indtaget alkohol eller være påvirket af rusmidler

Om udbyderen

Før du skal på broen

Velkomstcentret ligger på Galsklintvej 4 i Middelfart. Vi anbefaler, at du køber din billet online, så du er sikker på at få plads på den tur, du ønsker.

Ved Velkomstcentret er der skiftende udstillinger om broen og dens historie, og du kan leve dig ind i, hvordan brobisserne arbejdede i 30érne.

Bridgewalking er ikke egnet for dårligt gående, da turen er ca. 2,5 km lang, og der er en del trapper undervejs. 

Du bliver modtaget af en guide, som giver dig en grundig sikkerhedinstruktion og udleverer en heldragt, som du skal have på uden på dit eget tøj, når du går op på broen.

Vi anbefaler, at du har behageligt tøj på, som passer til årstiden. Derudover skal du have fastsiddende fodtøj – gerne med gummisål. 

Turen over broen

Opstigning til broen - Op til 60 meters højde over vandet – og 20 meter over jernbaneskinnerne og vejbanerne under dig. Du kan mærke de svage rystelser i broen, når toget kører over. Og du kan mærke vinden i dit hår og solen mod dit ansigt.

Turen henover broen - Oppe på broen kan du nyde den smukke udsigt over Lillebælt. På turen over broen fortæller guiden om Den Gamle Lillebæltsbro og udpeger de forskellige ting, du kan se fra broen. Det er en helt enestående oplevelse, som du kan leve højt på længe. Under turen gøres der holdt, hvor guiden fortæller lidt om broen og dens bygning, og det der kan ses ud over bæltet.

Efter din tur på broen

Retur til velkomstcentret - Efter din tur på broen kommer du tilbage til BUEN, hvor din tur begyndte. I Velkomstcentret kan du købe merchandise som et minde om den fantastiske tur, du netop har været ude på. Heldragten får du lov til at tage med hjem. 

Kig forbi Velkomstcentret, før du tager hjem. Der er gratis adgang til en lille udstilling om brobyggeriet, og du kan købe merchandise, en kold vand eller en kop kaffe.

Aktiviteter
Logo

Bridge Walking

Galsklintvej 4
5500 Middelfart

Vis kontaktoplysninger

Hjemmeside


Fyn

Send en besked til Bridge Walking.
Det eneste vi skal bruge er din mailadresse for at kunne svare.

OnePlaze