Igen i år, har man muligheden for at holde en sjov julefrokost, i charmerende omgivelser i den restaurerede radiatorfabrik i Herlev. Tilgangen til dette års julefrokost bærer præg af et vælg af sjove aktiviteter, hvor den helt store begivenhed kan udfolde sig.
Gå på opdagelse i de 18 hullers adventure minigolfbaner eller tag kegler på bowlingbanerne. I dagens anledning spiller vi med rød kegle på hver bowlingbane – har man talentet til at lave strikes med rød kegle, udløser dette vindershots til alle på banen. Der serveres god gammeldags julebuffet som burde kunne tilfredsstille ethvert julehjerte. Livebandet sætter ild til dansegulvet med dansevenlig tidløs pop og rockmusik. Skal festen ha’ en over hatten så kan der endda tilkøbes fri øl, vin, cocktails og vand som pakkeløsning.
Fest + Livemusik + Julebuffet - 379,- pr pers
Fest + Livemusik + Julebuffet + Bowling el. Minigolf - 445,- pr pers
Fest + Livemusik + Julebuffet + Bowling + Minigolf - 495,- pr pers
Psst, her en en video for sidste år.... indtil vi får lavet en ny.
I 2009 åbnede Fun City for første gang dørene i den gamle radiatorfabrik i Herlev. Dette var til minigolf, bowling, jazzaftener og råhygge for både venner, kærester og familier at nyde. Igennem de sidste 9 år har vi gjort massere af kunder tilfredse med hvad vi tilbyder, og hvorfor dog ændre på en succes historie? Derfor, når vi nu slår dørene op med det nye navn “Cecilie’s” er det med den samme charmerende, intime setting I er vant til, bare under nyt navn.
Vores 18-hullers minigolf bane med 2 sværhedsgrader, tilbyder udfordring til både de store og de mindste, og med tag over hoved, kan selv regnvejrsdage ikke ødelægge jeres sjov. Bowlingbanen tilbyder timevis af underholdning med alt hvad bowling kan tilbyde, og skulle i finde jer i vores café er der også mulighed for at bestille både lækkert mad, uanset om man er mere til en signatur burger eller en buffet. Baren tilbyder special øl til de voksne (og slush-ice/sodavand til børnene), og hvis man er heldig kan det jo være man bliver betjent af den søde Cecilie som stedet er opkaldt efter.
Hvis I søger en aften med hygge i højsædet, sjov af høj kvalitet, og oplevelser for hele familien så kom til Cecilie’s for noget Good Old Fashioned Fun.