Copenhagen Segway

Segway Tour med kollegaer, venner eller familie

Like

Hop op på en Segway sammen med dine venner, kollegaer eller familie og lad os svæve igennem København sammen. Selvom du allerede kender byen, så er det den ultimative måde, at se byens fantastiske steder på alt imens vores guider fortæller omkring byen og de områder vi kører igennem.

På nuværende tidspunkt, så tilbyder vi 3 forskellige ture. Alle vores ture giver jer en fantastisk introduktion til byen: Vores 1 times tur er en sjov introduktion til Indre By, vores 1.5 times tur er en sjov introduktion til et område mange folk aldrig har oplevet af København og vores 2 timers tur viser jer 80 % af alle Københavns største hits. 

Vi starter selvfølgelig med en kort velkomst og instruktion, hvor I alle trænes op til at mestre en Segway på vores indendørs bane i hjertet af byen. Når i føler jer komfortable, så triller vi ud i byen med vores seje hjelme der har radio indbygget så i kan høre guidens fantastiske fortællinger mens vi kører igennem byen. Bare rolig, vi skal nok finde tid til, at vi kan tage et godt billede af jer.

Priserne for vores Segway ture er: 

  • 1 times Segway tur i København: DKK375 per person
  • 1.5 times Alternativ Segway tur i København: DKK450 per person
  • 2 timers Segway tur i København: DKK499 per person

Prisen inkluderer: 

  • En fantastisk Segway tur
  • Casco hjelme med indbygget radio så i kan høre vores guide mens vi cruiser igennem Københavns flotte gader og områder
  • Byens bedste guider og nyeste Segways
  • En øl/vand eller soda efter turen
  • Alle deltagere modtager efter turen deres eget personlige Segway kørekort som et sjovt minde om en god oplevelse

Segway er for alle - ung som ældre. Det er meget sjældent at der er nogen, som ikke føler sig komfortable nok til at køre med os. Hvis dette skulle ske, så er der mulighed for at de kan følge turen på en af vores cykler med et headset så de kan nyde de samme spændende fortællinger som dem på der deltager på Segway.

 

Om udbyderen

Her hos Segway Tours Copenhagen lever vi af, at give folk fra hele verden en sjov oplevelse af København på Segway. Det har vi gjort i 8 år nu og det har givet os en masse erfaring i leveringen af både guidede Segway ture, team-building arrangementer, polterabends, børnefødselsdage osv. Med 15 vidunderlige guider og instruktører og 70 segways, så er vi i stand til at klare lidt af hvert.

Det kan du også læse mere om på TripAdvisor, hvor vi er kåret til den ultimativt bedste Segway oplevelse i Danmark. Hvis du skulle have nogen tvivl, så vil vi anbefale dig at bruge et minut eller to på at læse vores anmeldelser der. Mere end 1900 gæster har tildelt os 5 stjerner i deres oplevelser med os og vi har leget med de helt store: Mærsk, Novo, Danske Bank, Microsoft, McDonalds, TDC, Coloplast og mange andre.

Vi er beliggende på det smukke Nikolaj Plads lige i hjertet af København og så har vi også en lokation på Amager Strandpark, så vi kan både håndtere oplevelser indendørs og udendørs. Hvis i hellere vil holde det et andet sted, så kommer vi også gerne ud til jer mod en lille merpris. 

Det skal først og fremmest være sjovt og underholdende at køre Segways, men vi går ikke på kompromis med sikkerheden. Vi sørger naturligvis altid for grundig instruktion, og sikkerhedsudstyr er pligtigt, inden man træder op på en af vores Segways. Alle kan lære at køre Segway, stor som lille, ung som gammel. Læs mere om Segway kørsel herunder. Vi glæder os til at byde jer på en fantastisk Segway oplevelse.

Aktiviteter
Logo

Copenhagen Segway

Nikolaj Plads 34
1067 København K

Vis kontaktoplysninger

Hjemmeside


København
Storkøbenhavn

375 - 499

1 - 70 pers.

Send en besked til Copenhagen Segway.
Det eneste vi skal bruge er din mailadresse for at kunne svare.

OnePlaze