Kursus i glaskunst

Like

På Grevelsgaard tilbydes en lang række kurser inden for glaskunst. Om du er nybegynder eller øvet er ikke så vigtigt, vi differencer vores kurser så der er udfordringer for alle. Vi arrangerer Events, Minikursus, Teambuilding, Firmaaften, Fødselsdag, Aftenkurser, Weekendkurser, Venindeaftner, Familiekurser, Sølv/Guldbryllup eller Polterabend. Har du en ide eller et ønske til et kursus eller en event så har vi stedet og ekspertisen Udfold din kreativitet med et hyggeligt kursus i glaskunst. Det er nemmere end du tror, og alle kan være med. Du kan lave glasfigurer, smykker, glashuse, billeder, skåle, fyrfadsstager og fade i forskellige former, kun fantasien sætter grænser.

Firma eller venindeaften

Tag dine kolleger eller veninderne med til en hyggelig og kreativ aften hvor I arbejder med glas. Her kan I hver lave en sjove figur efter en skabelon. Vi vælger på forhånd 6-8 designs ud som I kan vælge imellem. Vi byder på et glas vin og lidt chips undervejs og I er velkomne til selv at tage mad med som I kan nyde i værkstedet inden vi går i gang.

Vi arbejder med koldglasteknik, hvor vi skærer og klipper i glasplader, som bagefter smeltes sammen og formes i en glasovn. Vi bruger glas fra Bullseye i mange farver og du får professionel hjælp gennem hele processen.
Vores værksted er udstyret med alle de redskaber som du får brug for, så det eneste du skal medbringe er lysten til at udfolde dig kreativt og godt humør.

Kurset er for voksne både helt uerfarne og for let øvede og varer 3,5 timer.

Ring og hør nærmere om mulighederne.

Pris: 350,- kr. for 1 voksen alt inklusivt.

Der er plads til op til 16 voksne, holdet oprettes ved min. 5 deltagere.

Kursus for børn og voksne sammen

Vi holder gerne kurser for børn og voksne. Kom og få nogle hyggelige timer sammen hvor I kan prøve at arbejde med glas. I kan lave flotte billeder i glas, sjove figurer eller gaver kun fantasien sætter grænser. Kurset er tænkt som en hyggedag hvor I arbejder sammen omkring jeres glas projekter.

Kurset er for børn fra 6 – 14 år sammen med en voksen og varer 2 timer.

Pris: 350,- kr. for 1 barn ifølge med en voksen. + Materialeudgifter

Der er plads til 5 børn med 5 forældre, holdet oprettes ved min. 3 betalende deltagere.

Polterabend

Giv en dejlig gave og et fantastisk minde til brudeparret og få en sjov og fascinerende oplevelse med glaskunst.

Vi arrangerer polterabend i smukke og hyggelige rammer, hvor I sammen med den kommende brud eller brudgom laver en helt personlig glashilsen. I kommer alle til at arbejde med glas og får en spændende oplevelse og nogle hyggelige timer sammen. Arrangementet ender ud i et flot glasfad eller et vægophæng efter eget ønske.

Hver enkelt deltager laver sin egen glasfirkant som designes og dekoreres evt. ud fra et overordnet tema eller farveskala. De færdige glasplader samles til et unikt glasfad eller vægophæng som smeltes 2 gange i glas ovnen. Glasset skal afspændes og afkøles og I vil få besked når glasfadet er klar til afhentning.

Vi hjælper jer under hele processen, så der kommer både kreativ og brugbar glaskunst ud af arrangementet. Under processen får hver enkelt deltager mulighed for at indarbejde sin egen personlige hilsen til brudeparret. Den færdige glaskunst vil være et varigt minde om en god dag og en god oplevelse sammen med vennerne.

Vi har en hyggelig gårdsplads og gårdhave hvor I kan holde en pause og evt. nyde medbragt mad og drikke.

I kan lave et fad på 50 x 50 cm eller 2 stk. vægophæng på 30 x 30 cm. Har I andre ideer giver jeg gerne et tilbud på det.

Pris: 1.600 kr. inkl. materialer for op til 9 personer. Yderligere deltagere koster 100 kr. pr. person.

Arrangementet varer ca. 2 - 2½ time

Aktiviteter
Logo

Galleri Grevelsgaard

Vestervangsvej 14, Fausing
8961 Allingåbro

Vis kontaktoplysninger

Hjemmeside


Østjylland

Send en besked til Galleri Grevelsgaard.
Det eneste vi skal bruge er din mailadresse for at kunne svare.

OnePlaze