Gode rammer, charme og VIRKELIG god mad

Like

Hvis der skal tænkes ud af boksen, kan det være en god idé at komme ud af sine vante rammer.

Det kan du komme hos os, og vi lover at sørge godt for jer undervejs. I Staldgårdens gamle lade er der et møderum til 12 personer eller færre, hvorfra der er er adgang til køkkenhaven og klosterhaven. Morgenmadsrestauranten kan også bookes som møderum, hvis I er flere (dog max 40 i alt).

Vi har alt det gængse AV-udstyr og wi-fi, og der serveres isvand og frisk frugt under hele mødet. Mangler du inspiration til det kreative møde, kan vi foreslå nogle spændende aktiviteter. Vi kan arrangere forskellige former for udendørs- eller indendørsaktiviteter, der passer til jeres gruppe og jeres gemyt.

Hvad enten I kommer langvejs fra – eller blot fra nærområdet – har få eller mange timer til disposition, så sammenstiller vi en plan for mødet og maden. 

Om udbyderen

Vores historie går helt tilbage til 1790, hvor landevejsfarende blev beværtet med husmandskost, øl og brændevin. Senere hen blev kroen omdrejningspunkt for adskillige jagtselskaber, og det var også her, maleren Johannes Larsen holdt mest af at arbejde og lade op. I 2007 overtog familien Skouboe kroen, og et omfattende renoveringsarbejde kunne begynde, både af bygninger og menukort, og i 2012 kom Paul Cunningham til Henne som køkkenchef.

På vej ned mod havet, midt mellem Henne Stationsby og Henne Strand, ligger Henne Kirkeby, og lige ved siden af kirken ligger kroen. Siden 1790 har den bespist og beværtet mennesker i alle aldre. I tre generationer blev Henne Kirkeby Kro drevet af familien Beck Thomsen og var berømt vidt og bredt for sit fine franske cuisine, men i 2007 lod Flemming Skouboe sig overtale til at købe kroen. Han havde haft sommerhus tæt på Henne og havde spist megen god mad på kroen, så stedet havde en særlig plads i hans hjerte.

Sammen med sønnerne Simon og Martin blev der lagt store planer for kroen. De vidste udmærket, at der ventede et omfattende renoveringsarbejde, før kroen kom op på det niveau, de syntes, den fortjente. Facaden skulle der ikke pilles ved, men bag den oprindelige ydermur gemmer sig næsten et helt nyt hus. Kroen fik nyt stråtag, der blev installeret et nyt krokøkken, og der blev etableret to store nye værelser med ypperligt design og smukke badeværelser med masser af plads. Kroen er møbleret med gedigne, danske møbelklassikere, og overalt hænger moderne kunst.

I 2010 åbnede Staldgården. Igen blev så meget som muligt af det ydre bevaret, mens det indre fik en kærlig overhaling. Drømmen var dog 12 værelser, så der manglede stadig syv. Overfor kroen stod i mange år en bygning, som man uden at fornærme nogen godt kan betegne som utrolig grim. Skouboe-familien købte grunden og rev huset ned til fordel for en helt ny bygning. Jægerhuset og stod færdig i juni 2013, og rummer seks værelser og en suite, der har fået navn efter fuglemaleren Johannes Larsen, der havde tæt tilknytning til den nærliggende Fiilsø.

Jægerhuset er bygget i de særlige Kolumba-sten, og taget er belagt med messinglegeringen, Tombak, som med tiden irrer til en farve, der får det til at ligne stråtag. Således fremstår huset moderne og anderledes, men uden at nogen kører i grøften af forargelse, når de passerer kroen. Kroen, som den var tænkt, er færdig nu og skal have lov at leve sit eget liv på egne præmisser, mens niveauet bliver højere år for år – noget 2016s michelinstjerne bevidner.

Så vi fortsætter ufortrødent med at sende folk hjemad med god mad i maven og en trang til at vende tilbage inden alt for længe.

Lokaler
Logo

Henne Kirkeby Kro

Strandvejen 234
6854 Henne

Vis kontaktoplysninger

Hjemmeside


Vestjylland

5 - 40 pers.

Send en besked til Henne Kirkeby Kro.
Det eneste vi skal bruge er din mailadresse for at kunne svare.

OnePlaze