Teambuilding i den reneste form

Like

Med et match race event, får I muligheden for at komme på vandet i nogle top-tunede 6-personers sejlbåde. Bådene er så gode, at hele Danmarks sejler-elite bruger Match Racing Denmark, som deres daglige træningsbase.

Under kyndig vejledning, fra Danmarks mest erfarne instruktører, lærer I at sejle båden selv. Efter en nøje tilrettelagt træning, hvor alle manøvrer og kendskabet til vind bliver indøvet, får I muligheden for at finde frem til den optimale rollefordeling.

Instruktørerne vil hele tiden guide jer gennem træningen og evaluere på de ting, der sker. Sidst på dagen sætter vi jer på den ultimative test. En kapsejlads, alle mod alle.

Hos Match Racing Denmark er vi mange virksomheders foretrukne værktøj, når det handler om at samle hold og forbedre præstationer. At sejle en båd er nemlig den optimale samarbejdsøvelse. Det kræver forskellige funktioner som alle skal performe, hvis båden skal sejle optimalt. Vores store sejlbåde er kapsejladsmaskiner, som stiller store krav. 

Når alle er på udebane, som de er på sådan en båd, nedbrydes barierrer og gamle rutiner. Det er altså teambuilding i den reneste form. 

Samarbejde

At kunne samarbejde om en fælles opgave, med et fælles mål, er en nødvendighed, hvis virksomheden skal være effektiv. Med båden som omdrejningspunkt får I en dag med teamwork, teamspirit og ikke mindst en oplevelse for livet.

Fælles for de events Match Racing Denmark afholder er, at deltagerne bliver klogere på både sejlads, samarbejde og hinanden – og de kommer hjem med en gejst, der nærmest er ubetalelig.

4 Timers event

Et 4 timers event kan enten foregå om formiddagen eller om eftermiddagen. Inden velkomst er det oplagt at starte med morgenbuffet, så alle kan få hilst på hinanden. 

På de 4 timer, når I at lære båden at sejle og få 3 gode kapsejladser imod hinanden. 

Efter en kort introduktion på land, går vi alle i bådene, hvor jeres instruktør vil gennemgå rollerne ombord. Herefter sejles der ud af havnen og så snart man er fri af havnen, overlades alle opgaver til jer. 

6 Timers event

I dette, lidt udvidede event får vi mulighed for at gå i dybden med sejlads. I får mulighed for at bytte pladser og opgaver, indtil det helt rigtige setup er på plads.

Et 6-timers event bruges normalt i forbindelse med eksempelvis teambuilding, eller hvor en gruppe skal rystes endnu mere sammen. 

Vores instruktører hjælper hele tiden med det tekniske. Derudover hjælper de med at optimere opgaver, ressourcer og ikke mindst kommunikation.

Om udbyderen

Med 17 matchracebåde og mere end 5.000 gæster årligt er Match Racing Denmark i dag Danmarks førende og største matchracecenter. Centret er etableret i et tæt samarbejde imellem sejlklubberne i Horsens, Vejle, Fredericia, Middelfart og Kolding for at styrke dansk sejlsport.
 
Hovedcenteret ligger i Middelfart – centralt placeret midt i landet og ud til farvandet ved Lillebælt. Området byder på sikker, varieret og udfordrende sejlads samt flotte naturoplevelser.

Match Racing Denmark blev etableret i 1996 og har siden etableringen gennemført flere hundrede events og stævner. I 2009 afviklede vi bl.a. verdens største matchracestævne, EM i matchrace, ligesom vi i 2013 afholdt ISAF Nations Cup 2013 Grand Final og i 2015 ikke mindre end 2 stk. VM, nemlig VM i Melges 24 og VM i Matchrace for kvinder. Vi gennemfører events året rundt med alt fra seks til flere hundrede personer ad gangen. Vores standardarrangementer er bygget op efter 4, 6 eller 8 timers varighed, men vi er fleksible i forhold til jeres ønsker.

Aktiviteter
Logo

Match Racing Denmark

Østre Hougvej 90
5500 Middelfart

Vis kontaktoplysninger

Hjemmeside


Fyn

6 - 300 pers.

Send en besked til Match Racing Denmark.
Det eneste vi skal bruge er din mailadresse for at kunne svare.

OnePlaze