Hold din fødselsdag i Paradis

Like

"Fødselsdag i Paradis" er en unik mulighed for at gøre din dag helt speciel. Uanset om du bliver 30 eller 60 eller noget midt imellem, kan du holde din fest i paradisiske omgivelser.

Vi kan tilbyde rammerne til din særlige dag, hvor du helt selv vælger filmen og efterfølgende kan byde dine gæster på enten kagebord, brunch eller reception - eller noget helt fjerde! Ring til os med dine idéer, og vi kan tage en snak om hvordan vi gør din fødselsdag i Paradis helt særlig. Vi stiller selvfølgelig personale til rådighed, så det eneste du skal tænke på er, at fejre din dag med din familie og venner.

Om udbyderen

Nye klæder
Øst for Paradis har gennemgået en større renovering. Vi skiftede de gamle biografstole ud med større og bedre sæder, og lyd- og fremviserudstyret er også nyt. Det fortjener både filmene og vores publikum. November 2012 åbnede vi et helt nyt foyerområde og 3 nye sale og alle maskiner blev udskiftet med digitale fremvisere.

Nyligst er arbejdet med etableringen af en elevator færdiggjort, så der bliver bedre forhold for kørestole og barnevogne, og på sigt kan vi glæde os til en ny facade mod Paradisgade.

I 2007 satte Line Daugbjerg Christensen sig i direktørstolen. Hun har flere års erfaring med filmbranchen og er en af iværksætterne bag filmuddannelsen Super 8 i Århus. Line har et stort netværk blandt instruktører og producenter, som biografen nyder godt af. Hun var derudover den stolte vinder af Cosmopolitans Fun Fearless Female Chef Award i efteråret 2008!

I 2010 sluttede Ditte Daugbjerg Christensen sig til firmaet og de 2 søstre driver nu biografen sammen. Hun er uddannet arkitekt og er efter en årrække hos Bønnelycke Arkitekter nu direktør i biografen med primært ansvar for bl.a. import, distribution og naturligt nok den store ombygning af biografen.

Fakta om biografen:
- Øst for Paradis er en Europa Cinemas-biograf
- Øst for Paradis består af 7 sale og viser film hver dag
- Øst for Paradis driver både biograf og importvirksomhed, der importerer film og lejer dem ud til andre biografer
- Biografens filmarkiv rummer over 100 titler blandt andet "Good bye, Lenin", "Sidste tango i Paris", "Den lyserøde panter" og "Den gode den onde og den grusomme". Og arkivet byder på klassikere af instruktører som Aki Kurosawa, Wim Wenders, Martin Scorsese og Orson Welles.
- Navnet Øst for Paradis fik biografen, fordi den ligger i Paradisgade, den første film der rullede over lærredet var Øst for Paradis med James Dean i hovedrollen, og så var et af biografens mål at være åben for film fra hele verden, herunder også Østeuropa.

Vi ses i Paradis!

Aktiviteter
Logo

Øst for Paradis

Paradisgade .7-9
8000 Århus C

Vis kontaktoplysninger

Hjemmeside


Østjylland

Send en besked til Øst for Paradis.
Det eneste vi skal bruge er din mailadresse for at kunne svare.

OnePlaze