Smag på det hele - Smagning.com

Like

Teambuilding kan være så meget mere end at grave grøfter på tid, dræbe kaniner eller bygge tømmerflåder. Smagning.com’s version af teambuilding er en hel del mere velsmagende end de fleste alternativer, uden at vi går på kompromis med hverken resultater eller underholdningsværdi.

Så hvad gør vi egentlig? Vi laver en lille twist på vores “Gæt en spiritus”. Deltagerne opdeles i hold, som gennem flere runder konkurrerer med hinanden. Undervejs lærer alle noget om spiritus, spiritustyper og spiritustraditioner. Vi træner sanseapparatet, og udvikler ekspertise i at dufte, smage og vurdere god spiritus. Alt sammen i en god stemning, der sikrer at alle deltagere oplever både hygge og konkurrence som noget positivt.

Lad Smagning.com være med til at arrangere din mest velsmagende teambuilding til dato. Vi kan tilpasse os eventuelle andre aktiviteter, både med hensyn til indhold og omfang. Baseret på din information rådgiver vi gerne om, hvad vi forventer passer bedst til dine deltagere. Alt i alt kan vi sammen med dig sikre et event som deltagerne husker og glædes over i lang tid.

Skal din teambuilding være mere end velsmagende? Har du brug for inspiration til at gøre dit arrangement helt perfekt? Vil du udnytte flere års erfaring til at sikre de helt rigtige rammer?

Så er Smagning.com det sikre valg!

Vi hjælper gerne med teambuilding i hele landet.

Kontakt os, så vi kan snakke om hvordan vi bidrager til dit næste teambuilding arrangement.

Om udbyderen

Smagning.com tilbyder smagninger med whisky, rom, cognac, tequila, grappa, armagnac, calvados og andre typer spiritus i hele landet.

Vi tror på at god spiritus alene ikke er nok til at sikre en god smagning. Det er vigtigt at deltagerne også lærer noget mens de bliver godt underholdt. Der skal relevante fakta på bordet, og de må gerne krydres med gode historier. Det kræver at smagningen tilpasses deltagerne, så foredragsholderen ikke bliver for nørdet (eller for lidt nørdet). Og så insisterer vi på at man får det bedste udbytte ud af smagningen når man anvender rigtige smageglas.

Vi anvender Glencairn glas fra Skotland, som er blevet specielt udviklet til at optimere duft- og smagsoplevelsen, til alle smagninger. Vi bruger et glas pr deltager pr genstand der smages – så hvis der er 100 deltagere der hver skal smage 8 genstande medbringer vi 800 glas! Efter hver smagning bliver alle glas maskinvasket og håndaftørret, så de kontrolleres for hakker, revner og pletter. Indtrykket af en god spiritus skal ikke ødelægges af et glas der ikke er helt rent, eller som har hakker eller revner i kanten.

Mad & Drikke
Logo

Smagning.com

Banefløjen 10, 3th
2700 Brønshøj

Vis kontaktoplysninger

Hjemmeside


Bornholm
Fyn
København
Nordjylland
Nordsjælland
Storkøbenhavn
Sydsjælland & øerne
Sønderjylland
Vestjylland
Vestsjælland
Østjylland
Østsjælland

Send en besked til Smagning.com.
Det eneste vi skal bruge er din mailadresse for at kunne svare.

OnePlaze